Det her er én af vores opskrifter på rigtig mad af gode råvarer som er anti-inflammatoriske og fulde af næring til os med autoimmunne sygdomme som gigt, psoriasis, sklerose, sukkersyge, crohns, lavt stofstifte og mange andre.

Rå romkugler (uden sukker og mel)

Opskrift af Siv Skov - Nogle af vores opskrifter indeholder affiliatelinks.

De her romkugler er SÅ lækre, som en lille snack til at forkæle sig selv, eller til at sætte på bordet, når der kommer venner på besøg. Jeg har endnu ikke oplevet nogen, som ikke var vilde med dem.

Sådan laver vi råmmmh-kugler

Nødderne og hørfrø blendes grundigt i en foodprocessor til nøddemel (du kan også bruge færdiglavet mandelmel som kan købes her). Tilsæt dadler, kakao, kanel, ingefær, kokosolie og vand og blend videre indtil dejen er fast, blød og ensformig. Brug så meget rå kakao som du selv synes, der skal en hel del i for at give den der rige, lækre smag. Du kan dryppe lidt romessens eller rom i, det er ikke nødvendigt, og kun for voksne men det smager godt.

Derefter former vi romkuglerne i hænderne.

Chokoladesaucen udenpå er heller ikke nødvendig, men smager rigtig godt. Vi smelter kokosolie, rå kakao i et vandbad, altså bare i en lille skål eller et gammelt syltetøjsglas som står i en lidt større skål med varmt vand i (ca. 40-50 grader). Når ingredienserne røres sammen bliver det til en varm tynd og meget bitter 100% chokolade, som er alt for bitter til bare at spise, men sammen med sødmen fra dadlerne fungerer det rigtig godt.

Dyp romkuglerne ned i chokoladen, og rul bagefter kuglerne i frysetørret frugt-pulver, lakridspulver eller revet kokos.

Husk når du bruger kokosolie, så er det vigtigt at vælge den koldpressede version.

P.S. Du behøver en foodprocessor til det her. Hvis du ikke har én, kan jeg anbefale den her foodprocessor, som er den jeg selv bruger.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.

Du kan se alle vores opskrifter her, som både er anti-inflammatoriske, næringsrige og uden stivelse, sukker og kemi.