Det her er én af vores opskrifter på rigtig mad af gode råvarer som er anti-inflammatoriske og fulde af næring til os med autoimmune sygdomme som gigt, psoriasis, sklerose, sukkersyge, Crohns, lavt stofstifte og mange andre.

Laksesalat med avokado, æg og frisk purløg

Opskrift af Siv Skov

Jeg laver den her ret tit, fordi den er nem at lave, og så er det super godt for kroppen med både bladgrønt, krydder­urter, god olie og omega-3 fra fisken. En næringsbombe uden lige, så jeg ikke kan lade være med at stor-smile, når vores børn slubrer i sig med stor appetit.

    Ingredienser:
    4 personer

  • 400g laks
  • 2 modne avokado
  • 2-3 hårdkogte æg
  • Et glas hjemmelavet mayonnaise
  • En skål frisk blandet salat
  • Purløg eller andre krydderurter ovenpå

Sådan laver vi laksesalat med avokado og æg

Jeg starter med at lave en omgang mayonnaise af æggeblommer og olivenolie, du kan se vores opskrift på hjemmelavet mayonnaise her. Så moser jeg avokado ned i mayonnaisen og bruger en æggedeler til at findele de kogte æg ned i mayonnaisen og rør rundt.

Laks – der kan bruges både frisk eller frossen, dampet, stegt eller bagt eller rester fra i går. Laksekødet smuldres ned i mayonnaisen og er nu klar til at lægge ovenpå en skål frisk salat.

Ovenpå drysser jeg frisk purløg. Virkelig lækkert.


*
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi deler ikke dine data.

Du kan se flere opskrifter her, på helende og nærende mad, som ikke udløser inflammation, til os med kronisk sygdom.