Det her er én af vores opskrifter på rigtig mad af gode råvarer som er anti-inflammatoriske og fulde af næring til os med autoimmunne sygdomme som gigt, psoriasis, sklerose, sukkersyge, crohns, lavt stofstifte og mange andre.

Vafler med kokoscreme og jordbær

Opskrift af Siv Skov - Nogle af vores opskrifter indeholder affiliatelinks.

Jeg elsker den her vaffel-opskrift helt uden sukker og korn: en stor squash, kokosmel, mandelmel, sesammel og æg – med kokoscreme og frugt på toppen.

Vi har fået et vaffeljern og først tænkte Strange at det var lidt skørt, men vafler smager altså himmelsk og de er nemme at lave med grøntsager i stedet for de almindelige mel- og sukkerbomber. Nu laver jeg ofte vafler til børnene om morgenen og de ELSKER dem. Vi bruger det her dobbelt-vaffeljern, så vi kan lave to ad gangen.

Det der er ovenpå vaflerne ligner flødeskum, men det er det ikke. Det er den fede del af en dåse kokosmælk som er pisket og tilsat lidt vanilje. Det passer SÅ godt sammen med vaflerne. Men vaflerne må godt lige køle af inden de spises, for ellers smelter kokoscremen.

Ovenpå skærer jeg lidt jordbær fra fryseren og lidt frisk kiwi, men det kan være alle slags bær eller frugt du lige har liggende. Du får min opskrift her:


Sådan laver jeg vafler med kokoscreme og jordbær

Nøddemel kan laves i en foodprocessor af nødder, sesamfrø eller revet kokos eller det kan købes færdiglavet: kokosmel her, sesammel her og mandelmel her.

Squashen rives på et rivejern eller i en foodprocessor og kommes i en stor skål. Tilsæt så æggene, kanel, kardemomme, revet kokos, kokosmel og varm smørret i en lille kasserolle ved lav varme. Når smørret er smeltet tilsættes det også. Dejen kan nemt røres sammen med en gaffel.

Første gang jeg lavede vaflerne troede jeg, at dejen skulle være tynd, sådan som jeg husker det som barn, dengang de blev lavet af mel, mælk og sukker. Men det skal den ikke, for vi har ikke melet og sukkeret til at holde sammen på det. Så fortvivl ikke over at dejen er mere grov og fast i det. Når du har rørt dejen sammen med en gaffel, kan du tænde vaffeljernet og lægge en skefuld dej i. Du behøver ikke bruge fedtstof på vaffeljernet, det er allerede i dejen.

Når vaflerne begynder at blive gyldne, kan du løfte forsigtigt på dem. Hvis de ikke slipper og går i stykker, skal de have lidt længere tid.

Det bliver en stor omgang, så der er til flere dage. Dejen holder sig fint i køleskabet (op til 4 dage) og jeg har opdaget, man også kan dele den op i mindre klumper og putte dem i fryseren, så er de nemme at tage op om aftenen, så der hurtigt kan laves friske vafler om morgenen.

P.S. Du behøver en foodprocessor til det her. Hvis du ikke har én, kan jeg anbefale den her foodprocessor, som er den jeg selv bruger.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.

Du kan se alle vores opskrifter her, som både er anti-inflammatoriske, næringsrige og uden stivelse, sukker og kemi.