Skal myndighederne virkelig fortælle os, hvad vi skal tænke og gøre?

width="631"Hej,

Hvordan har du det?

Er du, som jeg, glad for at leve i et frit og demokratisk land med ytringsfrihed, og hvor staten ikke bestemmer hvad vi skal tænke? Så glem ikke, at der altid vil være kræfter som kæmper imod dette og at magthavere vil have mere magt.

Fødevarestyrelsens direktør for udvikling og innovation, udtalte for nylig i et indlæg, at denne statslige myndighed nu aktivt vil modarbejde bloggere og medier i at sprede, det som han kalder for “misinformation” om kost.

Direktøren, som også er formand for “Rådet for sund mad” (et samarbejde mellem sundhedsmyndigheder, fødevareindustrien, medicinindustrien og alkoholindustrien) hvis medlemmer tæller blandt andre Fødevareministeriet, Dansk Erhverv, Coop, Arla, Kost og Ernæringsforbundet, Bryggeriforeningen, Dansk Industri Fødevarer, Novo Nordisk og McDonalds, han mener ifølge indlægget at myndighederne skal “være mere aktive og synlige i debatten”.

Men er det virkelig myndighederne som skal fortælle os, hvad vi skal tænke og gøre?

Jeg er selv en såkaldt “blogger” som spreder information om kost og sundhed. Men det vil nogle gerne kategorisere som “misinformation” fordi det ikke taler myndighederne efter munden. Men jeg er også borger i det her samfund, og ser det her som en giftig og meget bekymrende tankegang.

Må man stadig være uenig med myndighedernes embedsmænd uden at de bruger statens magt til at lukke munden på én? – Er Danmark stadig et frit land med ytringsfrihed?

I et frit og demokratisk land er det IKKE myndighederne, der skal fortælle befolkningen, hvad de skal tænke og sige.

I et demokrati er det omvendt: Det er befolkningens tanker og ord der skal bestemme politikernes retning. Og myndighederne er et værktøj for politikerne til at udføre folkets vilje.

Jeg har prøvet at leve efter de officielle kostråd, det tror jeg mange af os har, men ender alligevel med overvægt og sygdom.

Hvis de officielle kostråd virkede, så ville vi ikke være så syge som vi er i dagens Danmark. Det er et udtryk for, at de har fejlet i deres information. Eller at deres information er fejlagtig.

Et godt eksempel på dette er, at 3 ud af 10 statslige kostråd i årtier har handlet om at spise mere fedtfattigt. Myten om at fedt er farligt er for længst blevet afkræftet, men fødevarestyrelsen holder stadig fast i det. Hvorfor det? Fordi, hvis sundhedsmyndighederne indrømmer, at de har taget fejl, hvem vil så lytte til dem i fremtiden? Så mister de deres autoritet, og det er tilsyneladende vigtigere for dem, end vores sundhed.

Læs mere i mit blogindlæg her:

Når fødevarestyrelsen vil lukke munden på os, tænker jeg: Ytringsfrihed?

https://autoimmun.co/strange-skov/naar-foedevarestyrelsen-vil-lukke-munden-paa-os-taenker-jeg-ytringsfrihed/


Kærlig hilsen
Strange

P.S. I april rejser jeg rundt og holder foredrag i hele landet, om hvordan vores kost hænger sammen med kroniske sygdomme og hvordan vi kan spise os til bedring. Foredraget i Taastrup er allerede udsolgt, men der er stadig ledige pladser i de andre byer. Du kan købe billetter her: www.strangeskov.dk/foredrag – Jeg håber du kommer 🙂


*
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi deler ikke dine data.