Fødselsdag, en ny mand, ro mindsker sygdom, 3 tips til nye gode vaner 🧁

Hej,

Dette månedsbrev skriver jeg, Siv. Jeg er Stranges kone og vi plejer at skrive sammen, men i dag er det bare mig, fordi Strange har fødselsdag. 40 år bliver han. Det er lidt vildt at vi mødte hinanden, da vi var 19 år og har været kærester i 21 år nu.

Jeg blev spurgt for ikke så længe siden, hvordan det er at være sammen med Strange på grund af hans anderledes måde at spise og leve på. Men det sjove er jo, at dengang vi mødtes var han undervægtig, røg og drak, sad altid foran en computerskærm og dyrkede aldrig motion. Jeg kan huske, at han plejede at joke med at den eneste grund til at han ville løbe, var hvis han var ved at komme for sent til bussen. I de følgende år blev han overvægtig (eller blød som jeg kaldte det), det gjorde jeg også selv.

Nu griner vi af, at jeg har fået en ny mand med muskler, men vigtigere end det, med overskud, energi og en positiv tilgang, som altid smiler til mig, og som går forrest når vi finder på fysiske aktiviteter i weekenden sammen med vores børn.

Tænk at det er den samme mand jeg giftede mig med. Det er nemt at se forskel, på før og efter billeder, men den største forskel for mig er alt det indre der er sket. Og det er helt uvurderligt. Det er jeg dybt taknemmelig for, for det har gjort så stor en forskel i vores forhold og i vores familie.


Både fysisk og psykisk stress forværrer kronisk sygdom ved at forårsage inflammation. Men at undgå stress i den moderne verden kan være lettere sagt end gjort.

Selvom forbigående stress er en naturlig del af livet og den akutte stress-reaktion er en naturlig (og nødvendig) kropsfunktion, er der solid videnskabelig dokumentation for at kronisk stress har en målbar skadelig indvirkning på vores helbred, især på autoimmune sygdomme, pga. forhøjet inflammation i kroppen.

Stress kan forstås på flere måder, men helt konkret defineres stress som alle de ting som påvirker os negativt: lige fra fysisk hårdt arbejde til dårlig sidestilling, dårligt arbejdsmiljø, mobning, usund mad, rygning, dødsfald i familien, luft- og støjforurening, til tv-nyheder, facebook og dårlig søvn, og meget mere.

Læs hele artiklen her:

6 måder at mindske stress og kronisk sygdom

autoimmun.co/artikler/6-maader-at-mindske-stress-og-kronisk-sygdom/


I en bog jeg har læst fortæller forfatteren om hvor almindeligt det er, at patienter som går igennem store operationer og behandlinger, og efterfølgende i en periode skal tage medicin dagligt, at overraskede mange af dem aldrig får hentet medicinen på apoteket. Og ud af dem som henter medicinen, er der mange som ikke får taget medicinen regelmæssigt. Hvorimod når mennesker tager deres kæledyr til dyrlægen og får ordineret medicin, så er folk meget mere påpasselige med at give medicinen.

Jeg tænker, at det kan være svært for mange at prioritere sig selv, og især for os med kroniske sygdom, bruger vi meget energi på at bare overleve i dagligdagen, og så er det svært at tage ekstra overskud og tid til at prioritere sig selv.

Læs hele indlægget her:

Vi må først hjælpe os selv, før vi kan hjælpe andre

autoimmun.co/strange-skov/vi-maa-foerst-hjaelpe-os-selv-foer-vi-kan-hjaelpe-andre/


“Det er livsfarligt at sidde stille.” – Det lyder temmelig voldsomt, men forskning viser faktisk at bestemte typer bevægelse bekæmper kronisk sygdom og øger vores levealder og livskvalitet.

Men hvordan integrerer vi bevægelse i vores hverdag uden at gøre det til endnu et punkt i en allerede overfyldt kalender? Og hvis bevægelse er så godt, hvorfor bevæger vi os så ikke bare mere?

Som de fleste ved er det lettere sagt end gjort. Mere motion er nok et af de allermest almindelige nytårsforsætter. Men det er ikke så let bare at gå i gang. Vores instinkt er at spare på energien og undgå anstrengelse. Det er en del af vores samfundskultur at effektivisere og automatisere dagligdagen, og gennem tiden er dagligdags bevægelse systematisk blevet fjernet fra den moderne livsstil: Alle de steder hvor vi har haft en chance for at bevæge os er efterhånden blevet motoriseret: biler, elcykler, elektriske løbehjul og skateboards – selv trapper er blevet selvkørende rulletrapper. Og de fleste af os sidder ned det meste af dagen på arbejde. Men vi har stadig et valg. Vi er ikke tvunget til at tage den hurtige og lette løsning.

Måske er det kun hurtigere og lettere at tage bilen hvis man ser kortsigtet på det. Det er jo heller ikke gratis at hverken have eller køre i en bil, hverken for ejeren eller jordkloden, og de penge det koster at tage den hurtige løsning skal jo indtjenes et sted, og det tager tid og koster stress. Og der er meget at vinde på helbredskontoen ved at vælge mere fysisk aktive løsninger.

Læs hele artiklen her:

3 gode vaner til livsvigtig daglig bevægelse

autoimmun.co/artikler/3-gode-vaner-som-modvirker-inflammation-og-autoimmun-sygdom/


Stranges yndlings-is

Det her er Stranges yndlings-is som selvfølgelig er lavet af rigtig naturlig mad (uden sukker og andre kunstige tilsætningsstoffer), så den laver børnene og jeg til ham i dag og så skal vi udenfor og nyde det smukke solskin på hans fødselsdag 🙂
Du kan se vores opskrift her:


Blåbær is med valnødder og chokolade-sauce

autoimmun.co/opskrifter/blaabaer-is-med-valnoedder-og-chokolade-sauce/

Ha det rigtig godt!

De bedste hilsner
Siv

PS: Hvis du ikke allerede er venner med Strange på facebook, så er du meget velkommen til at friende ham her: facebook.com/strange.skov.