Derfor har vores helbred gavn af at skrue ned for tempoet – især her i juletiden

Hej,

Den første sne er faldet her oppe hvor jeg bor. Og nu er det snart tid til ski og skøjter. Til snemands-bygning og snebolds-kamp med børnene. Til fældning og pyntning af juletræ. Til julehygge og julemad.

For mange af os er der en del at se til i december måned, mange forberedelser og det kan nemt stresse os at have så mange gøremål i en allerede fyldt hverdag.

Derfor er det ekstra vigtigt, at vi husker at passe godt på os selv i denne tid. For stress belaster vores immunforsvar, det forårsager inflammation i kroppen og forværrer vores sygdom.

Stress er med andre ord direkte skadeligt for vores helbred.

Autoimmune sygdomme hænger sammen med inflammation. En del forskning viser, at der kan være forbindelse mellem stress og udvikling af diabetes både type-1 og type-2, gigt, hjerte-kar-sygdomme, Parkinsons, Alzheimers demens og andre autoimmune sygdomme.

Læs mere om hvordan stress og kronisk sygdom hænger sammen i min artikel her:

Forskning viser: Stress forværrer kronisk sygdom

autoimmun.co/artikler/forskning-viser-stress-forvaerrer-kronisk-sygdom/


Det er både fysisk og psykisk stress, som forværrer kronisk sygdom ved at forårsage inflammation. Men at undgå stress i vores moderne verden er lettere sagt end gjort.

Stress kan forstås på flere måder, men helt konkret defineres stress som alle de ting, der påvirker os negativt: lige fra fysisk hårdt arbejde til dårlig sidestilling, dårligt arbejdsmiljø, mobning, usund mad, rygning, dødsfald i familien, luft- og støjforurening, til tv-nyheder, facebook, dårlig søvn og meget mere.

Jeg har samlet 6 enkle anbefalinger til at undgå eller mindske stress og til at hjælpe vores krop med at håndtere de stress-påvirkninger, som ikke kan undgås.

Se anbefalingerne her:

6 måder at mindske stress og kronisk sygdom

autoimmun.co/artikler/6-maader-at-mindske-stress-og-kronisk-sygdom/


Forskning viser som sagt at stress forårsager inflammation, skader vores immunforsvar og forværrer autoimmune sygdomme, som gigt, psoriasis, sklerose og diabetes. For at leve bedst muligt med en autoimmun sygdom er det med andre ord nødvendigt at undgå stress.

Men hvordan undgår vi stress i en verden som synes at være opbygget af stress-faktorer?

Det er et af de spørgsmål forfatteren Karen Pallisgaard prøver at svare på i bogen ‘Langsom Livsstil’, som jeg gerne vil dele med dig.

Læs min artikel om bogen her:

Kan sygdom bekæmpes ved at skrue ned for tempoet?

autoimmun.co/art-langsom-livsstil


– Bogen ‘Langsom Livsstil’ er en fantastisk god bog, som skinner lys på det voksende problem, at manges liv efterhånden er fokuseret omkring deres telefon, hvilket gør at de kommer længere og længere væk fra både naturen, sig selv og virkeligheden. Bogen inspirerer til at prioritere sig selv og sine egne ønsker for sit liv.

Jeg kan virkelig anbefale at læse bogen! Det vil også være den bedste gave at lægge under juletræet til nogen du holder af og som du gerne vil have skal lære at passe godt på sig selv.

Du kan købe bogen her.


Jeg ønsker dig en rolig og afslappende juletid, uden stress, med plads til nærvær og fordybelse.

Kærlig hilsen
Strange


*
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi deler ikke dine data.