Strange Skov

Jeg har rygsøjlegigt, men vil ikke lade min diagnose bestemme hvordan jeg lever mit liv.

Jeg blogger og skriver artikler for at dele hvad jeg har lært om hvordan kost og livstil påvirker kronisk sygdom.

Undskyld, jeg ikke ta’r gift!

Blogindlæg af Strange Skov

Med hensyn til stivelse og alkohol har jeg to undskyldninger, har jeg opdaget.

– Hvis jeg som en del af en gruppe mennesker finder mig selv på en kebab-grill er det nemt nok bare at sige: “Kan jeg få den uden brødet?”.

Når jeg bliver tilbudt stivelse, altså hvis en bekendt giver mig pizza: “Her er der en pizza eller pasta eller en kebab eller whatever”, så i stedet for at sige: “Jeg spiser ikke stivelse, fordi det er gift”, så er det meget nemmere bare at sige: “Jeg kan ikke tåle brød”.

Det er meget nemmere for folk at håndtere, og de tænker ikke videre over det, fordi der er så mange mennesker der ikke kan tåle alt mulig mærkeligt. Det er sådan en nem undskyldning eller forklaring.

Og med alkohol, hvis der for eksempel er nogen der byder mig på en øl, så kan jeg næsten altid sige: “Nej tak, jeg kører.” Udenfor Sverige hører jeg tit at en enkelt kan man jo godt tage og køre. Så kan jeg sige at i Sverige blander vi ikke alkohol og kørsel sammen, og jeg er meget svensk når det kommer til at køre. Og jeg synes heller ikke det skal blandes sammen. Og så stopper den der.

Men i virkeligheden gør jeg mig selv syg, ved at sige det. Og så tænker jeg bare hvorfor fanden skal jeg undskylde og bortforklare at jeg ikke tager deres gift?

Det er jo fuldstændig bagvendt…

Det minder mig om en ejendomsmægler vi mødte ved et huskøb for flere år siden, som sagde nej tak til kagen som den ældre dame der solgte huset havde bagt. Han blev presset og presset og måtte til sidst forklare, at han som ejendomsmægler var til hussalg så ofte, at han til sidst måtte lære, at sige nej, for ikke at ende med at leve af kage.

Ejendomsmægleren skulle virkelig gøre meget ud af at sidde og forklare hvorfor han ikke ville tage et stykke kage. Vi fik hele forklaringen, fordi der blev spurgt ind til det.

Det at hun har bagt noget gift og sidder der og er overvægtig og ser syg ud – hvorfor skal han være med på det? Og hvis han vælger ikke at være med, så skal han bortforklare og undskylde det og sidde som sådan en outsider og blive kigget ned på – eller skævt på – fordi “vi skal jo sidde og hygge os sammen”. Det er da noget underligt noget.

Det må være fordi han rokker ved vores undskyldning at “jamen alle gør det jo”. Men hán gør det ikke, og han er ikke overvægtig. Åh nej, så skal vi til at kigge på det der med overvægt og hvad vi propper i hovedet. Nej, hvis vi allesammen er enige om, at vi allesammen gør det, så behøver vi ikke tænke mere på det.

– Så kan vi bare begrave hinanden engang imellem, uden at kigge på det.

Jeg tror, at den der strudseadfærd er dybt nødvendig for at afhængighed kan lade sig gøre.


PS: Hvis indlægget var brugbart for dig vil det måske også være det for andre i dit netwærk. Del det på Facebook eller Google+, det hjælper både mig og dem du deler det med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.