Strange Skov

Jeg har rygsøjlegigt, men vil ikke lade min diagnose bestemme hvordan jeg lever mit liv.

Jeg blogger og skriver artikler for at dele hvad jeg har lært om hvordan kost og livstil påvirker kronisk sygdom.

Prøver min krop at fortælle mig, hvad jeg skal spise?

Blogindlæg af Strange Skov

Der er visse ting jeg kan læse og eksperimentere mig frem til, som hjælper på gigten. Ofte er det også ting som jeg elsker, men ikke har spist så ofte. Makrel er noget af det bedste jeg ved, det har det altid været siden jeg var barn, men jeg har ikke spist på meget at det, for det er ikke så almindeligt tilgængeligt (udover på dåse i tomat). Men nu hvor jeg ved hvor godt makrel er for min helbred, gør jeg noget ud af at spise det. Med stor fornøjelse.

Andre ting som er vildt godt for min krop og som jeg elsker er jordbær, valnødder, persille, koriander og torskelever. Torskelever spiser jeg direkte fra dåsen og skylder ned med levertranen med største velbehag.

Jeg har også altid lidt undrende foretrukket chardonney hvidvin – og det viser sig måske ligefrem at chardonnay kan være et middel mod rygsøjlegigt – hvis vinen vel at mærke er billig nok.

På den anden side er der også ting på listen over hvad der gør det værre, som jeg godt kan lide. For eksempel Hoegaarden hvede-øl – nok den værste tænkelige valgmulighed af drikkevare, når man har gigt. Men det kunne også meget vel hænge sammen med hvor vanedannende hvede er i sig selv.

Da jeg introducerede ideen om at droppe fødevare med sukker og stivelse for en god ven, som har psoriasis og jeg forklarede, hvad han kunne spise mere af, snakkede vi om, at der var mange af de ting som han ville have godt af, som han faktisk rigtig godt kunne lide i forvejen. Men som han glemmer at spise til hverdag.

Vi er omnivore, altædende, dvs. både plante- og kød-ædere. Derfor har vi store hjerner. Vores store hjerner er til for at regne ud hvad vi skal spise og hvad vi ikke skal spise, som Michael Pollan forklare rigtig godt i bogen The Omnivore’s Dilemma.

Hvis vi lytter eller mærker efter hvad vores krop fortæller os, får vi mange hints til hvad der er godt og skidt for os. Det har vi udviklet os til igennem millioner af år, men vi har mistet det lidt i de sidste par generationers marketing-kampagner og symptombehandlinger, tror jeg.

PS: Hvis indlægget var brugbart for dig vil det måske også være det for andre i dit netwærk. Del det på Facebook eller Google+, det hjælper både mig og dem du deler det med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.