Strange Skov

Jeg har rygsøjlegigt, men vil ikke lade min diagnose bestemme hvordan jeg lever mit liv.

Jeg blogger og skriver artikler for at dele hvad jeg har lært om hvordan kost og livstil påvirker kronisk sygdom.

Foto: Candace Nast

Jeg troede korn var nødvendigt for min krop

Blogindlæg af Strange Skov

Jeg har aldrig opfattet slik, sodavand, chips, wienerbrød, mariekiks, saltkringler og popcorn som mad. Det er snacks vi spiser “for hyggens skyld” og ikke i troen om at det gavner kroppen. Men at korn og kornprodukter er mad stillede jeg aldrig spørgsmålstegn ved.

Jeg troede tidligere på, at korn var en helt grundlæggende del af den menneskelige kost. At vi er nødt til at spise kornprodukter for at få de næringsstoffer kroppen behøver. Men vi har ikke altid spist korn – langt fra. Masser af mennesker lever uden korn. Og nu hvor jeg ikke har spist korn i flere år har jeg det bedre end nogensinde.

For mig var det en indlært selvfølge, at korn var en fundamental del af vores kost, dér nederst i “mad-pyramiden”, i fundamentet. Sikke en overraskelse jeg fik mig, da jeg begyndte at undersøge min kost og opdagede at cornflakes ernæringsteknisk ikke er mere mad-agtigt end popcorn (begge er forarbejdede fuldkornsmajs-produkter med tilsat salt, bare at cornflakes også er tilsat en hel del sukker).

Jeg var bange for at droppe kornet
Da jeg begyndte at tage korn ud af min kost var det baseret på en masse videnskabelig fakta, som kæder korn sammen med autoimmune sygdomme, og stribevis af historier fra autoimmune, som har oplevet bedring af at fjerne korn fra deres kost. Alligevel var jeg så meget i tvivl og så usikker i min sag, bange for at min (og mine børns) krop ikke ville kunne undvære korn, at jeg spurgte flere kost-eksperter om jeg godt kunne leve uden korn, om min krop ville kunne få den næring den behøver fra grønsager, frugt, nødder, fisk og kød. Det er skræmmende hvor dybt det sad i mig, nu når jeg ser tilbage og kan se hvor meget (og hvor hurtigt) min krop fik det bedre uden korn og kornprodukter.

I dag er det nemt nok for mig at gennemskue, at alle de der farvestrålende sukkerrige morgenmads-produkter, ikke er mad. For mig er det ikke anderledes end slik, som bare er placeret i supermarkedets morgenmads-afdelingen. Men det var ikke nemt for mig fra starten. Jeg købte selv morgenmads-produkter til både mig og mine børn i mange år. Jeg fortsatte længe med at give min børn basale kornprodukter efter jeg selv var stoppet, i troen at det var mig der var noget galt med, at det bare var mig der ikke kunne tåle det, og at de stadig skulle have det. Nu spiser ingen af os herhjemme kornprodukter, og det fungerer rigtig godt.

Min sygdom skubbede mig til at undersøge tingene og jo mere jeg lærte om kost og sundhed, jo mere flyttede min grænse for hvilke korn produkter jeg opfattede som mad. Først droppede jeg fabriksbrød, toastbrød og franskbrød, så grovkiks og knækbrød, så cornflakes, så branflakes, så fuldkornshvedebrød, én efter én forsvandt kornprodukter fra hvad jeg opfatter som mad. Til sidst var der kun havregryn og rugbrød tilbage og da de også røg ud, fik jeg det stadig bedre.

Jeg troede det her var grundlaget for den menneskelige kost.Foto: Candace Nast

PS: Hvis indlægget var brugbart for dig vil det måske også være det for andre i dit netwærk. Del det på Facebook eller Google+, det hjælper både mig og dem du deler det med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.