Strange Skov

Jeg har rygsøjlegigt, men vil ikke lade min diagnose bestemme hvordan jeg lever mit liv.

Jeg blogger og skriver artikler for at dele hvad jeg har lært om hvordan kost og livstil påvirker kronisk sygdom.

Kan forfængelighed motivere os til at leve bedre?

Blogindlæg af Strange Skov

Okay, så vi er fede og syge og dør for tidligt. Men det lader ikke til at være nok til at få os til at stoppe med at spise og leve usundt. Jeg tror de fleste rygere godt ved, at rygning er giftigt og man dør af det, men at udsigten til at få gule tænder eller dårlig hud gør mere for at få dem til at stoppe.

Jeg tror at forfængelighed, er en virkelig stærk motivator, måske vi kan bruge det konstruktivt…

I stedet for at sige, at det er usundt at spise sukker og stivelse, så kunne man måske forklare, at sukker ud over at rådne vores tænder, gør os pæreformede og bumsede, også kan rode med hormon balancen så mænd taber håret og kvinder får overskæg. Hvis man siger til kvinder, at de både kan tabe sig, men også undgå at tabe håret og få skæg, så ser de måske pludselig anderledes på vingummibamserne eller kassen med cola i indkøbsvognen?

Det er blevet ganske nemt for mig, at lade være med at spise sukker og stivelse. Dels fordi jeg kan se mig selv i spejlet om morgenen. Jeg tænker, at min krop ser sund ud for første gang i mit liv. Det føles rart, ikke at skamme mig over min krop. – Og det vil jeg ikke bytte for en chokoladekiks (eller to, for den ene tager den anden).

Så når der står sukker eller brød på bordet eller i butikkerne, så vælger jeg det fra, fordi jeg bliver mindet om hvad det gør af skade. Både på hvordan jeg har det, men også hvordan jeg ser ud. – Den der med forfængelighed er altså powerful. Jeg tror virkelig, at det er en måde vi kan nå ind til nogle mennesker på. Jeg kan mærke at det virker på mig.

Min far var forfængelig, men alligevel lignede han noget, der var løgn tilsidst. Jeg tror, at hvis han havde fået af vide, at hvis du holder op med at spise og drikke ditten og datten, så tror jeg, at hans forfængelighed ville overtale ham til at holde op.

Jeg kan ikke se, hvordan belønningen man får ved at spise pasta, nogensinde skulle kunne overskygge den belønningen jeg har fået, ved at få min krop tilbage. Bonussen er, at jeg også har fået energi, overskud og mere livsglæde. Nu kan jeg ting, jeg har lyst til ting og jeg gider, at lege med mine børn.

Jeg tror, at forfængelighed er et stærkt værktøj til at lokke os selv og vores kære ud af de dårlige vaner, som både skader vores udseende, men mere vigtigt skader vores helbred og livskvalitet.

PS: Hvis indlægget var brugbart for dig vil det måske også være det for andre i dit netwærk. Del det på Facebook eller Google+, det hjælper både mig og dem du deler det med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.