Strange Skov

Jeg har rygsøjlegigt, men vil ikke lade min diagnose bestemme hvordan jeg lever mit liv.

Jeg blogger og skriver artikler for at dele hvad jeg har lært om hvordan kost og livstil påvirker kronisk sygdom.

Hvor meget træner du? Overraskende lidt

Blogindlæg af Strange Skov

Efter jeg havde delt et “før/efter”-billede af mig, blev jeg spurgt på Facebook om hvor meget jeg træner. Det svarer jeg på i det her indlæg. Jeg tror spørgsmålet kommer fordi mange tror, at “vægttab kræver træning”.

Vi har fået at vide i meget lang tid, at vi “er fede fordi vi spiser for meget og bevæger os for lidt” – som om at fedme er noget der skulle ske helt af sig selv, hvis ikke vi træner flere gange om ugen. Jeg køber den ikke. Jeg er overbevist om at fedme er ét af en lang række symptomer på forkert kost.

– Tanken om at “vægttab kræver træning” ser jeg som resultatet af årtier af fødevare-industriens uærlige markedsføring, og at den tanke er blevet banket så hårdt ind i hovedet på os, at den for mange sidder fast.

Jeg styrketræner en halv time 2 gange om ugen hos en fysioterapeut sammen med gamle damer og det er rigtig hyggeligt. Jeg er den yngste som går der, jeg tror den næst-yngste er mindst 60 år, så jeg er vel formand for junior-klubben i det “fitnesscenter”, som egentlig ikke rigtig er et fitnesscenter – det er en fysioterapeut som har et træningsrum med nogle maskiner.

Jeg bruger 10 minutter på at varme op på en motionscykel, en skimaskine og en romaskine. Så får jeg pulsen op og bliver varm. Og så bruger jeg en halv time på at køre maskiner igennem, altså forskellige øvelser, noget til benene, noget til ryggen og noget til maven og derefter kan jeg strække ud. Så strækker jeg ud i 20 minutter. Alt i alt tager det en time.

– Det gør jeg 2 gange om ugen.

Og det er ikke sådan, at jeg “pumper jern”. De her maskiner har en fast indstilling, den samme indstilling som også de 60-70-80 årige damer bruger.

Mest af alt, gør jeg det for at blive varm og få alle mine muskler opvarmet og bløde – sådan så jeg kan strække ud. Og jeg tænker på det hver gang, når jeg er færdig med den halve time som øvelserne tager, så tænker jeg at NU er det tid til strækøvelserne. Fordi det er strækøvelserne det handler om for mig. Det er derfor jeg kommer. Og det hjælper SÅ meget.

Når jeg strækker ud om morgenen, så er én af strækøvelserne, at jeg bøjer mig helt sammen og prøver på at få mine knæ op til min mund, og de fleste morgener er jeg måske 5-10 cm fra, men efter jeg har varmet op og trænet, så kan jeg få mine knæ helt op til munden. Uden problemer. Fordi jeg er varm. Så det er tydeligt at jeg kan strække mig mere, jeg får mere ud af strækøvelserne, når jeg har varmet op og styrketrænet. Jeg får større bevægelighed og bliver mere smidig.

Men jeg er helt sikker på, at det ikke har nogen indvirkning på, hvor meget fedt jeg har på kroppen. For jeg har lagt mærke til, at jo mere jeg træner, altså når jeg konsekvent tager afsted hver gang så vejer jeg mere, fordi min krop bliver større og mere muskuløs. Hvorimod hvis jeg har været syg eller ude og rejse og ikke været til træning, så bliver min krop mindre, fordi mine muskler bliver mindre, men min fedt-mængde varierer ikke i forhold til om jeg træner eller ej. Om jeg rør mig eller ej. Min erfaring er, at det handler om HVAD jeg spiser, ikke hvor meget jeg spiser eller hvor meget jeg træner.

Efter jeg er holdt op med at spise brød, ris, pasta, kartofler og sukker, så har jeg ligget på min idealvægt, BMI på omkring 21.

(Indlægget fortsætter efter annoncen...)



Den træning to gange om ugen har også en stor effekt på min kondition, kan jeg mærke. Og min kondition, har jeg opdaget, er meget væsentlig i forhold til hvor længe jeg syns bevægelse i det hele taget er sjovt. Hvor længe jeg kan gå en tur, cykle og lege tag-fat med mine børn. Det er meget mere rart at gå en tur i skoven, hvis man ikke er totalt færdig halvvejs og man må slæbe sig afsted. Så kan man nyde hvad der foregår omkring en i stedet for at fokusere på mælkesyren i benene eller sidestik. Jeg føler at bedre kondition, er lig med bedre livskvalitet.

Samme træningsmængde: Før og efter jeg stoppede med at ryge, spise melklister og sukkersnask.

– Det der bedst illustrerer for mig, at det handler om hvad jeg spiser, ikke hvor meget jeg spiser og ikke hvor meget jeg træner, at det er det som bestemmer hvordan jeg ser ud – det er et billede hvor jeg er på stranden. På det ene billede er jeg tydeligvis overvægtig, jeg vil tro at jeg vejer omkring 86-88 kg, det er det meste jeg har vejet, men jeg ved det faktisk ikke præcis. For det er ikke når man er der, at man render og vejer sig.

Jeg kan huske at jeg skammede mig over min krop. Og det var sjældent at jeg tog tøjet af udenfor. Faktisk på det her billede er jeg på en strand hvor vandet er ekstremt koldt og den eneste grund til at jeg er i vandet, er fordi Milan tabte sin sko, som var ved at flyde til havs, så jeg var nødt til at redde den. Så jeg smed tøjet og hoppede ud i vandet. Det var ikke tit det skete. Det andet billede er et år efter om sommeren, hvor jeg vejer hvad jeg skal.

På billedet hvor jeg er overvægtig havde jeg allerede i over et år trænet 2 gange om ugen, præcis som nu: varmet op i 10 minutter, styrketrænet i en halv time og strækket ud i 20 minutter, sammenlagt 1 time. Det gjorde jeg der. Og det er det jeg gør nu. Det er den samme træningsmængde. Det ændrede ingenting på over et år. Ikke før jeg ændrede min kost.

Det var først da jeg stoppede med at spise melklister, brød, pasta, ris og sukker, jeg tabte 20 kilo på 3 måneder.

– Og fordi jeg tabte mig, så var det lige pludselig nemmere at træne, så jeg også kunne lave andre ting. Jeg skulle ikke længere trække mig igennem træningen. Det var ikke længere et spørgsmål om at tvinge mig selv med viljestyrke og disciplin. Nu blev det bare rart, den der følelse af at jeg kan strække mig mere, jeg kan bevæge mig mere, jeg kan opnå en større smidighed, jeg kan styrke min kondition, så jeg får mere glæde af de fysiske ting jeg gør.

Bevægelse må godt være sjovt

På de 2 billeder er min træningsmængde den samme. Men fordi jeg spiser bedre nu, har jeg også mere energi og fordi min kondition er bedre, så har jeg også mere lyst til at bevæge mig. Derfor er der meget mere bevægelse i min dagligdag nu end der var tidligere.

Én af mine ynglings-ting på dagen er om morgenen når børnene skal i skole, så går Siv og jeg med op til skolen og så går vi en runde i skoven bagefter, som er cirka 3 km. Det er dejligt at få lys i øjnene, det er en dejlig måde at vågne på og det er rart at bevæge kroppen og få bevægelse på den måde. Og den tur går vi i det meste vejr, om det regner eller sner eller solen skinner. Og hvis der ligger sne, så er det bare ekstra godt for lårene. Og det er noget som jeg kan, fordi jeg har fået energien til det. Det er også en slags træning, men jeg opfatter det ikke som træning. Læs mere om sund og let bevægelse her.

Vi sad på stranden på et tidspunkt i Sydspanien i vores camper-bus og det var åbenbart sådan et sted, hvor folk inde fra byen tog ud for at løbe, det var sådan en lang tange med en bro hen til byen Cadiz. Den der strandpromenade var bare rækkevis af forpinte ansigter som løb forbi og ikke kiggede på havet eller solnedgangen overhovedet. Og så havde de musik stoppet ind i ørerne eller hvad det nu var. Og så de der forpinte ansigter. Jeg synes det er synd, fordi bevægelse SKAL ikke være sådan. Det kan også være den gåtur om morgenen, som jeg virkelig nyder.

PS: Hvis indlægget var brugbart for dig vil det måske også være det for andre i dit netwærk. Del det på Facebook eller Google+, det hjælper både mig og dem du deler det med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.