Strange Skov

Jeg har rygsøjlegigt, men vil ikke lade min diagnose bestemme hvordan jeg lever mit liv.

Jeg blogger og skriver artikler for at dele hvad jeg har lært om hvordan kost og livstil påvirker kronisk sygdom.

Derfor bliver vi ikke raske af sund kost

Blogindlæg af Strange Skov

Jeg tror ikke det hjælper os at spise “sundt”. For hvad betyder ordet “sundt” egentlig? Der er så mange definitioner af “sundt” at det har mistet næsten al betydning.

– Nogen mener at light-produkter er sundt. Nogen mener at korn-produkter er sundt. Nogen mener at sundhed handler om at indtage de rigtige piller. Sundhed kommer efter min mening ikke af at spise produkter med ordet “sundt” skrevet på pakken, eller troskyldigt at spise noget nogen andre siger jeg skal spise, fordi det ser sundt ud i et mikroskop.

Ofte bliver “sundt” noget, som er defineret udefra af såkaldte eksperter, som sidder med et mikroskop i hånden og kigger på, hvad der teoretisk set er sundt. Ting som har mineraler eller vitaminer eller helt bestemte næringsstoffer i sig. Men hvis en fødevare har “sunde” næringsstoffer i sig og jeg spiser det og jeg får det dårligt, så er det jo ikke sundt for mig, også selv om det teoretisk set og på papiret indeholder bestemte stoffer, som nogen har konkluderet skulle være gode.

Der er masser af eksempler på fødevarer, som er udbredt kendt som “sunde”, som ikke fungerer for alle.

For eksempel indeholder hvede, rug og byg gluten og gluten-lignende stoffer som kan forværre autoimmune sygdomme, og nogle af de plantestoffer som er i bælgfrugter kan gøre skade i vores krop også selvom forskere har fundet på papiret gode næringsstoffer i bønner, linser og sojaprodukter.

Også grøntsager fra natskygge-familien som kartofler og tomater kan være med til at udløse autoimmune angreb.

Vi er nødt til at skille ad, hvad der er teoretisk og hvad der er praktisk virkeligt for MIG. Fordi mange enkelte fødevare kan indeholde adskillige næringsstoffer, som kan være gavnlige, men hvis fødevaren også indeholder stoffer som min krop reagerer dårligt på, så er det ikke sundt for mig i sin helhed.

Der er forskel på reduktionisme og holisme, altså forskellen på at se på enkeltdelene af noget og se på helheden. For eksempel er svampe fulde af gode næringsstoffer, og vi kan undersøge og teste os frem til at disse gode næringsstoffer har en gavnlig effekt. Disse gode næringsstoffer findes også i for eksempel hvid fluesvamp, men den indeholder også meget giftige stoffer. Den er med andre ord både næringsrig og dødelig giftig. Og så er det jo lige meget med alle de gode enkeltstående næringsstoffer, for vi skal ikke spise den. På samme måde indeholder bønner også gode næringsstoffer som teoretisk set kan gavne vores krop, men de indeholder også stoffer, som kan udløse og forværre autoimmune angreb og gøre os syge.

Læs mere om bønner og autoimmunitet i artiklen 4 fødevarer som forværrer autoimmun sygdom

Ordet “sundt” hjælper os ikke fremad, hvis vi stadig oplever symptomer og sygdom. Så er det egentlig lige meget om vi kalder det sundt eller ej – fungerer det for os? Hvis du spiser noget som giver dig symptomer, så er det måske ikke det RIGTIGE for dig.

I stedet for at vi fokuserer på blot at spise sundt, så kan det være mere hjælpsomt for os at se på, hvad det er som gavner os mest, hver især. Og se lidt mere kritisk på de såkaldt sunde ting vi spiser. Hvordan påvirker de MIG i praksis. Hvordan har jeg det efterfølgende i kroppen, får jeg kløe, udslæt, mavesmerter, ondt, tilstoppet næse eller andre symptomer?

Ordet “sundt” er blevet til et salgsord for en sundhedsindustri, som fratager os ansvaret og evnen til at tage ansvar for vores eget helbred, ved at mærke efter hvad vores krop fortæller os. Vi bliver så bedøvede af at høre på kostråd fra eksperter, der er så øredøvende meget omkring kostråd derude, at vi ikke kan høre os selv. Og vi drukner i halv-syntestiske og smågiftige fødevare-produkter og deres manipulerende sundheds-slogans, så vi ikke kan høre eller mærke vores egen krops signaler.

Det er det nemmeste i verden for producenter af alverdens forskellige fødevareprodukter, at putte klistermærket “sundt” på deres produkter, for hvis du leder længe nok med en lup, vil man kunne finde en eller anden form for naturlig eller tilsat vitamin eller mineral i de fleste produkter. Men det betyder IKKE at vi bliver sunde eller raske eller får det bedre af at spise produkter med det klistermærke på.

Så i stedet for at vi køber papæsker, hvor der står “sundt” på eller spiser det som myndigheder, medier og interesseorganisationer anbefaler som “sundt”, så i stedet at vi hver især tager ansvar og ser kritisk på det vi spiser og mærker efter i vores krop hvordan det føles, når vi spiser forskellige madvarer.

Min opfordring er, at i stedet for at vi fokuserer på om noget er sundt eller usundt, at vi så spiser rigtig mad som gavner vores krop og ikke gør skade. Og det kan vi kun vide ved at tage inspiration fra andres erfaringer og ved at prøve os frem og mærke os frem i forhold til om vores symptomer bliver værre eller bedre.


PS: Hvis indlægget var brugbart for dig vil det måske også være det for andre i dit netwærk. Del det på Facebook eller Google+, det hjælper både mig og dem du deler det med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.