Strange Skov

Jeg har rygsøjlegigt, men vil ikke lade min diagnose bestemme hvordan jeg lever mit liv.

Jeg blogger og skriver artikler for at dele hvad jeg har lært om hvordan kost og livstil påvirker kronisk sygdom.

Den moderne livsstil gør os resistente overfor lykke

Blogindlæg af Strange Skov

Jeg tror vi drukner i livsstilssygdomme, fordi vi dagligt bades i fødevare-produkter og forbrugs-produkter, som både er giftige for vores helbred og stærkt vanedannende, og at det er lovligt at tjene styrtende summer på at fastholde os i den afhængighed.

– Og jeg tror at afhængighed er den mekanisme som muliggør moderne livsstilssygdomme, og at den bedste kur mod afhængighed er indsigt og kærlighed, især selvkærlighed.

Afhængighed kommer når vi får vores lykke gennem kunstige midler, som nikotin, alkohol, stoffer, men også i allerhøjeste grad sukker, sukkerlignende fødevareprodukter, facebook likes, youtube-klip, skrabelodder, TV, shopping osv.

Vores hjerne er udviklet til at belønne os, ved at frigive signalstoffet dopamin som giver os lykkefølelse, når vi klarer noget godt: Når vi spiser nogle søde frugter som vi kan lagre som fedt til sultetider, løser problemer (store eller små), er heldige eller har sex. Det er evolutionens måde at motivere os til at gøre de ting som sikrer vores overlevelse, og det hjalp vores overlevelse på den afrikanske savanne, men hjælper os ikke i Bilka, når der er tilbud på plastik-dimser og sukker-snask.

Den moderne forbrugsøkonomi er baseret på at snyde denne fundamentale biologiske mekanisme. Alle de moderne produkter, som man kan blive afhængig af udnytter denne mekanisme til kunstigt at give os lykkefølelse. Igennem udviklingen af denne afhængighedsbaserede forbrugsøkonomi har de produkter, som er bedre til at give kunstig lykkefølelse udkonkurreret og erstattet de som var mindre effektive: Æblemost udkonkurreret af coca-cola, hinkesten af fidgetspinnere, 7-kabale af candy-crush, myspace af facebook. Sådan bliver det ved indtil vi selv siger stop.

Der er mange penge i at lave kunstig lykke, som ligner ægte lykke så meget, at vi ikke kan se forskel. Og det er en trist tanke, synes jeg.

Alle disse produkter er i virkeligheden efterligninger af den ægte vare: Vand, rigtig mad, naturoplevelser, lege med vores børn, grine med vores venner, indre ro, kærlighed og forståelse og accept.

Når vi er ulykkelige og forsøger at opnå lykkefølelse ved hjælp af kunstige midler, er lykkefølelsen kortvarig og efterlader et tomrum, som vi straks forsøger at fylde igen med selv samme middel. Det er sådan afhængighed starter, og hager sig fast.

Den kunstige lykkefølelse vi får fra sukker, facebook likes, skrabelodder, skokøb eller hvad det nu måtte være, gør at man aldrig kommer op til der hvor man var til at begynde med. Man lapper hver gang man får sit stof, som giver den kunstige lykkefølelse, men man kommer ikke op på 100%. Det er en kunstig lykkefølelse, hvor man hele tiden skal have mere og mere af et stof eller en stimulus for at kunne mærke følelsen og så bliver vi tilsidst resistente overfor den.

Lykke-resistens minder om insulin-resistens

Det er ligesom med insulinresistens, at når vi har meget sukker i blodet, så producerer kroppen meget insulin for at cellerne kan håndtere alt det sukker. Fordi der er meget insulin, så bliver cellerne vant til, at der er meget insulin og så reagerer de ikke på det høje insulin-niveau og så er kroppen nødt til at producere endnu mere insulin, for at få cellerne til at reagere på det. Tilsidst bliver det en spiral som løber løbsk, så man ikke kan producere den insulin der skal til og så må man have det tilført i sprøjter. Det er sukkersyge. Diabetes. Vi kan se afhængighed på samme måde…

(Indlægget fortsætter efter annoncen...)



Alle afhængigheder fungerer på den måde. Og det tragiske er, at det ender med at vi kommer så langt væk fra hvor vi startede, at vi ikke længere overhovedet KAN mærke lykke. At vi mister evnen til rent fysisk at være lykkelige. På samme måde som at vi mister evnen til at håndtere sukker ved sukkersyge.

Jeg tror desværre, at de fleste af os symptombehandler denne lykkeresistens ved selvmedicinering af mere og mere kunstig lykkefølelse, indtil vi tilsidst må have lykkepiller.

Måske lever vi i en virkelighed som er så fuld af kunstig lykke, at vi ikke længere kan mærke ægte lykke. Eller overhovedet kan genkende den.

Når jeg sidder på en strand og kan dufte havet, mærke solen og min kone ved siden af mig og se mine børn lege i sandet – det er lykke. Det kan slet ikke sammenlignes med at få en like på facebook eller spise en karamel eller ryge en cigaret, men kemisk er det det samme der sker inde i kroppen. Så fordi vi lever i en verden af kunstige, kemiske, elektroniske, fabrikerede lykke-efterligninger, er vi nødt til at bruge vores hjerne til at se forskel. Det er nemt at blive tabt i alt det uægte. Det er svært at se forskel, for det er noget man hele tiden skal gøre. Aktivt. Det er tungt hele tiden at skulle se forskel. Men det føles rart, synes jeg, når man kan se forskel. Det føles rart at kunne gennemskue tryllekunstneres trick. Og at kunne mærke ægte lykke.

Det her er ægte lykke for mig.

PS: Hvis indlægget var brugbart for dig vil det måske også være det for andre i dit netwærk. Del det på Facebook eller Google+, det hjælper både mig og dem du deler det med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.