Strange Skov

Jeg har rygsøjlegigt, men vil ikke lade min diagnose bestemme hvordan jeg lever mit liv.

Jeg blogger og skriver artikler for at dele hvad jeg har lært om hvordan kost og livstil påvirker kronisk sygdom.

Alle de her symptomer gik væk med kostændring

Blogindlæg af Strange Skov

De fleste af os går rundt med forskellige små-skavanker og symptomer som kommer og går, og som vi vænner os til og tror, at det er almindeligt og at vi bare må lære at leve med det. At det hører med til at blive ældre, at det er en del af vores sygdom eller at det er uundgåeligt.

Når vi har kronisk sygdom, så kommer skavankerne og symptomerne langsomt og ofte én af gangen, så vi når vi lige at vænne os til det og glemme at vi ikke altid har haft det sådan, inden de næste skavanker kommer til, langsomt snigende.

Jeg har selv haft mange af de her små skavanker og symptomer.

Jeg havde ofte iskias-smerter tidligere, jeg havde hold i nakken og stivhed i ryggen, jeg blev forkølet meget let, jeg havde diverse hudproblemer, dårlig ånde og mandelsten i halsen og mund-sår. Jeg havde tæthed i næsen og vejrtrækningsproblemer, snorkede voldsomt og sov dårligt. Jeg havde også en konstant feber-følelse, en følelse af at have det for varmt. Det ved jeg nu var kronisk inflammation i min krop. Nu siger min kone Siv, at jeg ikke larmer om natten længere, at jeg ikke har dårlig ånde mere og at jeg ikke er svedig hele tiden. Jeg havde også skin-tags eller stilke-vorter, som det hedder på dansk (sådan nogle små hudknopper på halsen, øjenlåget og i armhulen), forsvandt af sig selv, da jeg ændrede min kost. Jeg har efterfølgende lært, at de er tidlige tegn på insulin-resistens, altså en advarselslampe som viser, at man er ved at udvikle Diabetes.

Læs mere i artiklen: Disse hud-problemer kan være tidlige tegn på diabetes

Jeg kan huske, da jeg tog mit kørekort i en alder af 30 år skulle jeg have specielle briller på, fordi jeg ikke kunne vende mig og se mig over skulderen. Det kan jeg nu uden problemer. Og så var der de 20 ekstra kilo vægt jeg bar rundt på, som jeg også nu kan se var et symptom, jeg er sluppet af med.

Mange af de her små-symptomer, som jeg tror mange går rundt med, men som vi ikke rigtig tager alvorligt (eller tænker på som egentlige symptomer på kronisk sygdom), som vi bare lærer at leve med, har jeg nu opdaget faktisk er ret alvorlige. Jeg har lært at de er kendte sidevirkninger af moderne kost med for meget kulhydrat og for lidt næring.

Vi kan se på det, som en frø i en gryde vand, hvor vandet langsomt varmes op. Frøen hopper ikke op af gryden, fordi vandet opvarmes så langsomt at frøen ikke opdager det. Og det er det samme med vores skavanker og symptomer, de kommer lige så langsomt og der kommer flere til og vi gør ikke rigtig noget ved det. Vi bliver lige så langsomt kogt.

Og så en dag ser vi os tilbage og tænker: “Hvad skete der?”

Nu hvor så mange af mine “små-skavanker” er gået væk efter jeg ændrede min kost, så kan jeg tydeligt se, at det var et udtryk for, at jeg spiste forkert.

Vi behøver ikke acceptere, alt hvad der er galt med os. Vi kan gøre noget for at ændre tingenes tilstand.

Skavanker som eksem, kløe, irriteret hud, bylder, ledsmerter, røde øjne, øjne der løber i vand, lysfølsomhed, flossede negle, tyndt hår, hedeture, dårlig søvn, vejrtræknings-problemer, snorken, hovedpine, mavesmerter, hård mave, tynd mave, træthed, humør-svingninger, dårlig ånde, tænder der knækker osv. er noget vi kan gøre noget ved.

For det er mere end “bare” små-skavanker. Det er advarselslamper, som vi alt for ofte ikke tager alvorligt. Alle de her symptomer, som vi ikke umiddelbart kæder sammen, fordi det ene er udslæt på en tå og det andet er halsbrand og det tredje er tæthed i næsen, men det er alt sammen advarselslamper, der advarer om et underliggende større problem.

Vi kan se på vores symptomer, som at de giver os en chance for at vende om i tide og gå i en anden retning, en retning hvor vi måske kan undgå at få følgesygdomme, undgå mere medicin og flere bivirkninger.

Hvis mange af vores skavanker og symptomer kan mindskes eller forsvinde ved, at vi ændrer på hvad vi spiser, så er der for mig at se, meget at vinde og meget lidt at tabe.


PS: Hvis indlægget var brugbart for dig vil det måske også være det for andre i dit netwærk. Del det på Facebook eller Google+, det hjælper både mig og dem du deler det med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.