Vi læser rigtig mange bøger om hvordan kost og livsstil påvirker autoimmune sygdomme. På den her bogside samler vi de af bøgerne som har inspireret os allermest og gjort størst forskel for os, ikke bare i forhold til konkret viden, men også i forhold til at se på vores sundhed i et størrer perspektiv.

Alle bøgerne på den her side er bøger, som kan give dig brikker du mangler og hjælpe dig videre på din rejse og som vi kan anbefale dig at læse.


The Omnivore’s Dilemma

af Michael Pollan

En bane-brydende bog om mad og mad-industrien: Historien om 4 måltider, som hver repræsenterer de 4 måder vi som kultur, kan vælge at frembringe et måltid: Den industrielle metode, den industrielt økologisk metode, den lokalt økologiske metode og den naturlige jæger-samler metode.

Det grundlæggende problem, at det er meget mere komplekst at spise mange ting end få, er baggrunden for bogens titel: ‘Alt-æderens dilemma’. Det er nemt at være en koalabjørn, der kun spiser eukalyptus-blade: Hvis det ligner, lugter og smager som eukalyptus, så er det mad, ellers ikke. Hvorimod for alt-ædere, som chimpanser, rotter og os mennesker, som kan spise mange ting, er spørgsmålet ‘hvad skal jeg spise’ og ‘hvad skal jeg ikke spise’ meget sværere at svare på.

I bogen tages vi med på en rejse igennem de forskellige produktionskæder i fødevareproduktion fra bjerge af GMO-majs og kornfodrede kvæg i båse i ørknen så langt øjet rækker over masseproduceret økologisk salat, som bruger 50 gange mere energi fra fossilt brændstof end der kommer ud i den anden ende i mad og en selvforsynende bonde i bjergene som kombinerer gammeldags og moderne metoder til at både binde drivhusgasser i jorden, genopbygge muldjorden og producere et afkast som er bæredygtigt både økonomisk og miljømæssigt. Det sidste måltid laver han ud af planter, urter og frugt han selv samler og ved at gå på jagt og for første gang nedlægge et dyr.

Bogen har været en vigtig nøgle for mig, til at lære at kende forskel på rigtig mad og produkter, både i yderpunkterne hvor det er tydeligt, men især også i den glidende overgang i midten, hvor vi meget nemt narres af markedsføringskampagner og billeder og historier af køer på grønne marker og tegninger af grise med krølle på halen, som ikke lever op til virkeligheden.

Få bogen “The Omnivore’s Dilemma” her.


Stenalderkost Kuren

af Loren Cordain

Det her er bogen som for nogle år siden genoplivede den egentlig ganske indlysende tanke – at vi mennesker har bedst af at spise det, vi er udviklet til at spise. Ligesom at køer skal spise græs og løver skal spise køer, så skal vi mennesker spise det vi er udviklet til at spise, i stedet for at spise moderne fødevare-opfindelser.

Rigtig meget af min opfattelse af hvad der er rigtig mad har jeg lært fra “the Paleo Diet” af Loren Cordain som på dansk hedder “Stenalderkost Kuren”, især hvad der IKKE er rigtig mad for mennesker: Kornprodukter, sukkerprodukter, mælkeprodukter, bælgfrugter og raffinerede planteolie – også selvom jeg ikke er enig i alle bogens specifikke anbefalinger. Det er en grundig og videnskabsbaseret, men forståelig gennemgang af forskellen på en almindelig moderne kost (og hvorfor den gør os syge) og den kost som vi er udviklet til at spise, som han kalder stenalderkost – den kost som vi har spist i langt størstedelen af den tid, vi har eksisteret på jorden som dyrearten “menneske”.

Jeg kan anbefale at læse bogen, især som et vidensgrundlag, til at forbedre din kost. Det er ikke et regelsæt jeg ville følge slavisk, men der er rigtig meget fakta om den mad vi spiser, som rykker ved de ernæringsmæssige klicher som mange af os stadig sidder fast i.

Få bogen ‘Stenalderkost Kuren’ her.


Hvorfor et højt
kolesteroltal er nyttigt

af Uffe Ravnskov, MD

I den her bog hiver læge Uffe Ravnskov tæppet væk under det han kalder “kolesterolmyten”: Idéen at kolesterol i maden skulle være farligt for vores hjerte-kar sundhed. Han gennemgår i detaljer alle de mange “beviser” som han systematisk piller fra hinanden. Tilbage står et noget tyndt grundlag for de kostråd, som i de sidste flere generationer har lokket os til at skifte fedt ud med light-produkter og kulhydrater. En kostpolitik som har utalte millioner af liv på samvittigheden. I hans gennemgang af det videnskabelige grundlag for det katastrofale kostråd eksponerer han samtidigt hvor meget politik, indkompetence, ego-hævdelse og direkte korruption som ernæringsvidenskaben plages af. Som også er med til at forklare noget af baggrunden, for den kulhydrat-baserede autoimmune epidemi vi står i dag.

Det er en sand gyser, om hvor galt det kan gå når forskere blændes af forelskelse af deres egne teorier, som har åbnet mine øjne og lært mig, at se meget mere kritisk på ernæringsvidenskab i det store billede. Flere gange igennem bogen har jeg grinet højlydt, måske lige så meget for at undgå at bryde ud i gråd.

– For mig er det heltemod, at sige de sandheder som igen vil høre. Og Uffe Ravnskov er for mig en ægte helt. Jeg kan varmt anbefale, at du læser hans bog, lige meget om du har hjertekar-sygdom eller ikke vil have det.

Få bogen ‘Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt’ her.


IBS low-starch diet

af Carol Sinclair

En af de bøger som har gjort en kæmpe forskel for mig er den her, som tidligt i min kostforbedrings-rejse virkelig bekræftede for mig, at det bestemt ikke er lige meget hvad man spiser, er den her bog. Jeg var faldet over en gruppe af gigtpatienter på internettet, som havde opnået bedring ved at følge en engelsk immunologi-læges (Dr. Alan Ebringer) teori om at behandle gigt ved at udelukke stivelse fra kosten. Udover at læse lægens skriverier anbefalede de også, at læse IBS low-starch diet-bogen.

Carol Sinclairs historie er både utrolig og meget inspirerende. Hun havde levet hele sit liv med voldsomme mavesmerter. Lægerne kunne ikke hjælpe hende (de fleste mente hun var hysterisk) men til sidst fandt hun selv løsningen på sine symptomer: Når hun ikke spiste mad med stivelse gik smerterne væk. Hun delte sin historie, kost og opskrifter i en bog, som var rettet til at hjælpe andre med IBS (irritabel tyktarm). Senere fandt Carol ud af, at den bog hun skrev om sin rejse var en af de få bøger med kostråd og opskrifter til behandling af en gigtsygdom, hun aldrig havde hørt om. Da hun senere blev testet, viste det sig, at hun havde levet med den samme gigtsygdom hele sit liv, uden at hun anede det.

– Hvis du lider af mavesmerter, ledsmerter, rygsmerter, hvis du har morbus bechterew, rygsøjlegigt, gigt eller er HLA-B27 positiv, er Carols bog: ‘IBS Low-Starch Diet‘ helt klart værd at læse. Der er mange detaljer i bogen om Carols rejse, som mange gigt-patienter (vidende eller uvidende) vil kunne genkende.

Få bogen ‘IBS low-starch diet’ her.


Endelig ikke-ryger!

af Allen Carr

En af de bøger som har hjulpet mig allermest i min kostforbedring er sjovt nok en bog om at holde op med at ryge.

Allen Carr’s tilgang til at kvitte smøgerne eller en hvilken som helst afhængighed i virkeligheden, er nemlig at det ikke virker i længden at “tage den i stiv arm”. Bogen lærte mig at se klart, at forstå at grunden til at jeg havde lyst til at ryge, var at jeg havde røget for en time siden – At det havde startet en kemisk kædereaktion i min krop, som fører tilbage til mere rygetrang.

Og at grunden til at jeg ikke kunne blive fri af den onde cirkel var, at troen på, at cigaretter var noget jeg kunne lide og som jeg ikke kunne leve uden, var en falsk tro, som jeg var blevet bildt ind.

Hvis du er ryger, men vil ønske at du kunne være en ikke-ryger, så kan jeg virkelig anbefale den her bog, som hverken er regel-prædiken eller belærende. Bogens mål er at give dig, den forståelse af din rygetrang, som du behøver for at finde fred med at lægge det fra dig.

Få bogen ‘Endelig ikke-ryger!’ her.


Rigtig mad

af Arne Astrup, Thomas Rode Andersen, Thilde Jo Maarbjerg

“Rigtig mad” er allermest en kogebog med en masse opskrifter fra kok og tidligere diabetiker Thomas Rode. Der er grundlæggende vejledninger i madlavning, han lærer os det som vi måske ikke fik med hjemmefra af vores oldemor, som hvordan man håndterer og udskære en hel fisk og hvordan man laver fermenteret surkål. I den her bog bakker ernæringsprofessor Arne Astrup op om at spise det som mennesker er udviklet til at spise. I bogen afkræftes gamle og usunde myter, om at mættet fedt er farligt og at salt og kød er usundt.

Interessant er det, når en af verdens førende ernæringsforskere sammen med en top-kok (som har vundet over diabetes) anbefaler os, at skrue op for kødet, smørret, fedtet, saltet, frugter og grøntsager og ned for brød, kartofler, ris og bønner.

Det er forfriskende at høre en så prominent skikkelse i den etablerede ernæringsvidenskab, som Arne Astrup komme ud og sige
– at raffinerede stivelseprodukter er skadeligt for vores helbred,
– at brød (også rugbrød), ris, kartofler og majs øger blodsukkeret hvilket gør os overvægtige og syge,
– at “korn og bønner indeholder lektiner som kan genere fordøjelsessystemet”,
– at margarine og raffinerede planteolier er direkte sundhedsskadeligt, og
– at “på globalt plan er der formentlig millioner af forbrugere, som for tidligt har måtte lade livet med blodprop i hjertet, fordi de fulgte myndighedernes kostråd om at spise transfedtsyreholdige margariner”.

Få bogen ‘Rigtig Mad’ her.


Langsom Livsstil

af Karen Pallisgaard

Stress fra den hektiske moderne livsstil er en inflammationsfremmende faktor, som både forårsager og forværrer kroniske autoimmune sygdomme. Karen Pallisgaard har undersøgt, hvordan en langsom livsstil kan bruges til at sænke stress-niveauet og giver bud på, hvordan vi rent praktisk opnår helbredsfordelene ved at skrue ned for tempoet.

Forskning viser at stress forårsager inflammation, skader vores immunforsvar og forværrer autoimmune sygdomme, herunder gigt, sklerose og sukkersyge. For at leve bedst muligt med en autoimmun sygdom er det med andre ord nødvendigt at undgå stress.

Men hvordan undgår vi stress i en verden som synes at være opbygget af stress-faktorer?

Karen Pallisgaard dykker med bogen ‘Langsom Livsstil‘ ned i grundtankerne og videnskaben bag fænomenet ‘Slow Movement’, som oprindeligt udspringer fra ‘Slow Food’-bevægelsen – det italienske modspil til Fast Food, som prøver at skifte fokus i fødevare produktion fra mængde og profit til kvalitet og værdi. Ifølge hende er den grundlæggende tankegang bag fænomenet ‘Langsom livsstil’ ganske enkel: “Hvert minut, hvert åndedrag, hver dag kommer vi tættere på døden. Hvorfor vælger vi så at have så travlt og at stresse i en grad, der kun sender os tættere på graven?”

Det er svært ikke at blive inspireret, når Karen konkluderer at “ingen kommer til at takke os for at haste hovedløst gennem vores smukke liv. Men måske vil vores nære, kære takke os for at lade være.”

Få bogen ‘Langsom Livsstil’ her.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores magasin med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
gratis i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.