Måske er du én af os?

af Strange Skov

I Danmark er vi op imod 400.000 som lider af en autoimmun sygdom – og antallet stiger. Måske du eller en du elsker, er én af os.

Autoimmunitet er en naturlig process hvor immunforsvaret angriber kroppens egne celler, men under bestemte omstændigheder kan processen løbe løbsk og udvikle sig til en sygdom, som ved gigt, psoriasis, sklerose, crohn’s, hashimotos, sukkersyge og omkring 100 andre lidelser.

Traditionelt symptombehandles de fleste autoimmune lidelser med medicin, men i takt med at ny viden kommer frem, bliver det mere og mere klart at kost, bevægelse og livsstil er grundlaget for at håndtere autoimmunitet.

Autoimmune verden over har taget sagen i egen hånd, eksperimenterer på sig selv og deler deres erfaringer og ny forskning på internettet. Det billede der viser sig er, at autoimmunitet er kompliceret og meget individuelt. En cocktail af faktorer spiller ind, bl.a. gener, kost, stress, livsstil, forurening og infektioner. Fællesnævneren for al denne ny viden er, at der er mere håb end man tidligere troede.

Strange Skov

Jeg har startet Autoimmun.co for at hjælpe mig selv og andre.”

Strange: Min far havde rygsøjlegigt, og da jeg først i 20’erne fik diagnosen, havde jeg kun to valg: acceptere at jeg skulle blive krøbling eller ignorere det. Jeg valgte det sidste. Men hvis nogen havde fortalt mig at der er flere valg og at jeg selv kan gøre noget ville jeg måske have gjort det. Nu 15 år senere vil jeg være den “nogen” for andre, og hjælpe med at finde det håb som har manglet for dem som gik foran os.

Autoimmun.co er vores community, hvor vi samler og deler ny viden, interessante vinkler og personlige historier – brikker i vores indivduelle puslespil som kan hjælpe dig og mig til at finde bedring.

Læs også vores begynderguide til dig som har fået en autoimmun diagnose.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores magasin med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
gratis i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.