Sådan forårsager korn utæt tarm og udløser kronisk sygdom

Artikel af Strange Skov

Et hold forskere har opdaget det molekyle, som får gluten i hvede og rug til at udløse autoimmun sygdom, ved at åbne vores tarm-væg på samme måde som kolera og salmonella gør os syge. Og gluten åbner tarmen hos ALLE – ikke kun gluten-sensitive.

Alessio Fasano, MD, forsker i bl.a. autoimmun sygdom og tarm-permeabilitet.

“Ved at studere hvordan bakterier gør vores tarm mere gennemtrængelig, endte jeg med at lære om den mekanisme der fører til autoimmunitet” fortæller dr. Alessio Fasano i et interview med lægeskriftet Integrative Medicine (kilde1).

Alessio Fasano er gastroenterolog dvs. læge i fordøjelsessystemet (herunder mave-tarm, spiserør, mavesæk, tyndtarm og tyktarm, samt bugspytkirtel) i Massachusetts General Hospital for Børn i Boston. I mange år var hans forskning fokuseret på, at forstå hvordan dødelige diarre-sygdomme som kolera angriber vores tarm-system så effektivt.

“Udløsere af autoimmunitet
kommer fra miljøet.”

Da det viste sig at disse sygdomme misbruger og udnytter vores egne naturlige fysiologiske mekanismer til at gøre os syge, begyndte det at stå mere klart, hvor vigtigt det er at forstå mekanismerne bag visse autoimmune reaktioner i forhold til tarm-utæthed, fortæller lægen: “Forskere var begyndt at forstå nogle af de mekanismer, der fører til autoimmunitet: At udløsere af autoimmunitet kommer fra miljøet.” (kilde2)

Kronisk sygdom af ‘utæt tarm’

I de seneste år har forskere fået en bedre forståelse af nogle af de mekanismer som fører til autoimmunitet, og har i stigende grad fokus på hvordan en tarmvæg med øget gennemtrængelighed (engelsk: ‘intestinal permeability’) slipper fremmede partikler ind i vores krop, og at dette kan udløse autoimmunitet.

En af tarm-væggens funktioner er at lukke næringsstoffer som kroppen behøver igennem, og på samme tid holde andre stoffer ude som kan skade os. Når tarm-væggen skades og dens funktion nedsættes kan tarmens “gennemtrængelighed” øges, og skadelige stoffer kan trænge igennem tarm-væggen ind i kroppen, stoffer som under normale omstændigheder ikke ville lukkes igennem tarm-væggen, ind i vores blod, og de stoffer kan starte autoimmune reaktioner i kroppen.

Når tarmen bliver “utæt” trænger skadelige stoffer ind i kroppen, som kan udløse autoimmunitet.

Disse nye skridt i forståelsen af kronisk sygdom peger på, at der er en uventet fællesnævner mellem sygdomme som kolera og autoimmune sygdomme – to typer sygdomme som man ikke umiddelbart ville forbinde med hinanden. Forståelsen, at bakterier i vores tarm spiller en vigtig rolle i mange autoimmune sygdomme, betyder ifølge Dr. Fasano, at 30 års forskning i hvorfor folk udvikler autoimmunitet endelig begynder at give udbytte.

I deres forskning opdagede Dr. Fasano og hans hold et nyt molekyle, som findes i menneske-tarmen, hvis funktion er “at kontrollere tarmens permeabilitet” – det vil sige, styre i hvor høj grad fremmede stoffer kan trænge igennem tarm-væggen ind i vores blod (kilde3). Molekylet som er med til at gøre vores tarm mere og mindre tæt gav de navnet zonulin, efter zonula occludens, det latinske navn for de såkaldte ‘tight junctions‘ eller tætte samlinger som binder tarm-væggens celler tæt sammen, og holder skadelige stoffer ude. Det nyopdagede molekyle ligner de giftstoffer som udskilles af kolera-bakterien og som har været kendt siden 1959 (kilde4). Bakterierne E. coli og Salmonella udløser også frigivelse af zonulin (kilde5) som nedbryder de samlinger som holder tarmen-væggen tæt.

Franskbrød skader os på samme måde som kolera

Men det er ikke kun kolera som gør os syge ved at nedbryde cellerne i tarm-væggen. Den autoimmune tarmsygdom, cøliaki, deler en række symptomer med både kolera, e.coli og salmonella forgiftning – især diarre og irritabel tyktarm-lignende mavesmerter. Derfor var det logiske næste skridt for Dr. Fasano og hans hold af forskere, at undersøge om zonulin også påvirker cøliaki: “Svaret viser sig at være helt klart, ja.” Cøliaki-patienter producerer 10 gange mere zonulin end normale mennesker gør, fortæller Dr. Fasano, “og som følge heraf er deres tarm mere gennemtrængelig, selv før tarmen er beskadiget af den autoimmune proces.” (kilde6)

Cøliaki er en af de få autoimmune sygdomme hvor årsagen er lægeligt kendt. Det har været kendt siden 1952 at sygdommen forårsages af gluten i hvede, byg og rug. Det blev opdaget af en hollandsk læge under anden verdenskrig (kilde7) da børnene på en cøliaki-afdeling på hans hospital pludselig blev raske, da der var brødmangel på grund af krigen, og at deres sygdom vente stærkt tilbage, så snart de igen kunne få brød efter krigen.

Gluten påvirker alle – også raske

INFO OM GLUTEN

  • Gluten er et protein som findes i hvede, byg og rug.
  • Ordet gluten er latin og relateret til det engelske ord ‘glue’ som betyder ‘lim’ eller ‘klister’.
  • Gluten udgør op til 85% af det totale protein-indhold i hvede .
  • Det er stoffet ‘gliadin’ i gluten som åbner samlingerne tarm-vægen.
  • Den autoimmune hudsygdom dermatitis herpetiformis kædes også til cøliaki og gluten, kaldes af nogle for hud-cøliaki (kilde8), og kan også behandles ved udelukkelse af gluten (kilde9). Efterfølgende er zonulin også kædet til en lang række andre sygdomme: blandt andet diabetes (type 1 og 2), colitis, sklerose (MS), insulin-resistens, PCOS, astma, hjerte-kar sygdom, irritabel tyktarm og hjernetumor (kilde10).

    Men gluten påvirker ikke kun cøliaki-patienter, gluten-allergikere og gluten-sensitive, på engelsk non-coeliac gluten-sensitivity, forkortet ‘NCGS’ (kilde11). I 2015 testede en gruppe forskere gluten-påvirkning på tarm-væggen hos både cøliaki-patienter og raske forsøgspersoner, og fandt at gluten påvirkede tarm-vægge hos alle forsøgspersoner, både syge og raske. De konkluderede at “forøget tarm-permeabilitet efter eksponering for gliadin forekommer hos alle individer” (kilde12).

    Gluten kan udløse utæt tarm hos os alle, også hos almindelige raske mennesker, som ikke er genetisk disponerede for cøliaki. Og ‘utæt tarm’ (en skadet tarm-væg) kædes i stigende grad til autoimmunitet og kronisk sygdom.

    Læs også mit indlæg: Det er ikke kun gluten som gør korn sundhedsskadeligt


    PS: Hvis artiklen var brugbar for dig vil den måske også være det for andre i dit netwærk. Del den på Facebook eller Google+, det hjælper både os og dem du deler den med.

    *
    Har du husket at tilmelde dig?
    Få vores månedsbrev med ny viden og
    andre autoimmunes erfaringer
    direkte i din inbox.
    *

    Tilmeld dig her...

    * Det er gratis og vi spammer ikke.