4 fødevarer som forværrer autoimmun sygdom

Artikel af Strange Skov

At noget anbefales som “sundt” betyder ikke, at vi har godt af at spise det. TV-lægen Pia Norup fremhæver 4 helt almindelige fødevarer, mange af os opfatter som “sunde”, men som kan have katastrofalt ødelæggende effekt på vores helbred, og både udløse og forværre vores autoimmune sygdom.

“Desværre er det ofte de madvarer, vi spiser mest af, der kan vise sig at være de mest problematiske for os”, skriver Pia Norup i bogen Kronisk Sund. Pia Norup er medicinsk læge og uddannet indenfor Functional Medicine, hun er kendt fra TV2s “Kan man spise sig rask?” sammen med Umahro Cadogan. Fokus i bogen “Kronisk Sund” er hvordan autoimmun sygdom kan modvirkes og undgås ved hjælp af kost og livsstil.

I bogen tager hun bland andet fat i 4 problematiske (og meget almindelige) fødevarer, som kan udløse og forværre autoimmun sygdom, såkaldte trigger-foods, altså udløser-mad.


#1 GLUTEN fra hvede, rug og byg

– Det betyder både franskbrød, fuldkornshvedebrød, rugbrød, morgenmadsprodukter, spelt, øl og en masse andet…

“Gluten står allerøverst på listen over fødevarer, du skal undgå, når du har en autoimmun sygdom”, skriver Pia og forklarer at mange mennesker reagerer med mange forskellige symptomer, når de spiser brød og kage og andre produkter lavet af især hvede og variationer af hvede som spelt og ølandshvede, men også rug, byg og andre gluten-holdige kornprodukter.

“Gluten får immunforsvaret til at angribe kroppens eget væv.”

Glutens ødelæggende effekt i forbindelse med autoimmun sygdom sker på flere fronter, forklarer Pia. Dels kan gluten mindske tarmens evne til at holde uheldige stoffer ude af vores blod, “fordi kroppen forveksler gluten med noget farligt, den skal skille sig af med i en fart”. Denne tilstand af svækket tarmslimhinde kaldes også for “utæt tarm” og kan forstærke mekanismerne bag autoimmun sygdom.

“Blot fordi noget er glutenfrit, er det ikke nødvendigvis sundt” siger lægen.

Glutenfri produkter er imidlertid ikke et godt alternativ til glutenholdige fødevarer af hvede, rug og byg. De glutenfri alternativer kan være stærkt forarbejdede fødevarer, tilsat andre ingredienser, som kan volde problemer.

Selvom man ikke har beviselig gluten-allergi kan man stadig reagere på gluten alligevel. Ved glutenintolerance i en mildere form, reagerer man typisk med oppustethed, diarré og forstoppelse, men også med almindelige autoimmune symptomer som ledsmerter, hudproblemer, hovedpine, træthed, humørpåvirkninger, depression og i nogle tilfælde psykiatriske diagnoser.

På trods af at nogle læger stadig er skeptiske er der nu, ifølge Pia Norups bog “valid evidens for, at glutenintolerance spiller en rolle for, om man udvikler autoimmune sygdomme.”

Selvom sammenhængen mellem gluten og autoimmun sygdom påvises helt tydeligt har mange mennesker “i årevis gået forgæves til lægen med deres glutensensitivitet”, skriver Pia og henviser til en række forskningsresultater, som viser en tydelig sammenhængen mellem gluten og autoimmune sygdomme. “Nogle læger er stadig meget skeptiske, fordi de (endnu) ikke kan påvise sygdommen i f.eks. en blodprøve.”


#2 Bønner, linser, sojamælk og hummus

– Og hvad der ellers er lavet af bælgfrugter.

Bønner og bælgfrugter anbefales ofte som sunde naturlige fødevarer, men helsekost-favoritterne fra bælgfrugter indeholder en række plantegifte, som kan udløse autoimmune reaktioner. Har man en autoimmun sygdom kan det have alvorlige følger at indtage bælgfrugter. Det gælder både ærter, kikærter, røde bønner, sorte bønner, hvide bønner, brune bønner, sojabønner, mungbønner, linser og alle andre produkter, der er lavet af bælgfrugter, f.eks. tofu, vegansk “fars”, sojasauce og miso og fermenteret soja-pasta.

Problemet er, at bælgfrugter er frø og naturligt indeholder “nogle stoffer, der beskytter dem mod at blive spist af dyr. Altså stoffer, som er giftige eller på anden måde skadelige for dyr, så de går i en stor bue uden om planten, så den kan overleve.”

De mest skadelige stoffer i bælgfrugter er saponiner og lektiner. Saponiner er sæbelignende stoffer (som skummer når vi skyller bælgfrugterne), og fungerer som naturlige pesticider. Planter med disse stoffer har i gamle dage være brugt som naturligt vaskepulver. Bælgfrugter indeholder store mængder af disse sæbestoffer, som i følge Pia Norup, kan “forværre tilstanden af utæt tarm ved at gøre tarmslimhinden mere utæt og mere modtagelig for inflammation”.

Lektiner er en anden naturlig insektgift, som forsvarer plantens frø. Lektiner findes i særligt store mængder i bælgfrugter, og kan gøre alvorlig skade på både cellerne i vores tarm og vigtige celler i vores immunforsvar. “De nedbrydes ikke når madvarerne tilberedes, og kan i særlig høj grad trænge ud gennem tarmslimhinden og blive optaget i blodbanen.” Forskning viser, at disse lektin-stoffer kan spille en rolle i autoimmune sygdomme, gigtsygdomme, bland andet leddegigt.

Hvis man lider af autoimmun sygdom, konkluderer Pia “kan det være en god idé at udelukke bælgfrugter i en periode for derefter at genindføre dem og se, hvordan det går.”


#3 Kartofler, peber, tomater og gojibær

– Og alle de andre planter fra natskyggefamilien.

Udover at være anbefalet som helsekost og udråbt som “superfoods”, hvad har kartofler, auberginer og gojibær så egentlig tilfælles?

Sammen med tomater, peberfrugter, chili og flere er de medlemmer af en gruppe planter (natskyggefamilien) som indeholder en række giftige stoffer, som kan udløse autoimmune reaktioner: Solanin, capsaicin, og ligesom bælgfrugter har mange af disse planter et højt indhold af de problematiske plantegifte lektiner og saponier.

Grøntsager fra
natskyggefamilien

Tomater, Chili, Cayennepeber, Kartofler, Gojibær, Paprika, Auberginer, Ananaskirsebær, Peberfrugter

Natskygge-familien tæller mange giftige planter, som har udviklet særligt effektive insektgifte, blandt andet nikotin i tobaksplanten og selv blandt de spiselige er nogle af plantedelene ofte giftige. For eksempel er kartoffel-plantens frugter og blade for giftige til at spise. Mange af de natskygge-grøntsager som almindeligvis spises stammer fra Amerika og er blevet introduceret i danskernes kost for relativt nylig.

Selvom effekten af giftstoffer fra planter i natskygge-familien ifølge Pia ikke i høj grad er testet på mennesker, fremhæver hun, at mange autoimmune patienter rapporterer at udelukkelse af disse fødevarer, gør en forskel for deres helbred: “Nogle mennesker oplever, at det betyder noget, og at de får det væsentlig bedre ved at udelade dem.”

Til dem som spiser kartofler eller andre natskygge-grøntsager “næsten dagligt”, anbefaler Pia at “udelukke dem i seks uger. Det er nemlig desværre ofte de madvarer, man spiser mest af, der kan vise sig at være de problematiske.”

Selvom det kunne ligne det, så er zucchini, agurker, meloner, squash og græskar IKKE medlemmer af natskygge-familien.

Læs også blog-indlægget: 4 usandheder om kartofler afsløret.


Rettelse: I denne artikel stod der, som der står i bogen, at sort peber og bukkehornsfrø er medlemmer af natskyggefamilien. Det er dog ikke rigtigt.

Sort peber er ikke i familie med peberfrugt og andre natskygge-planter. Sorte, hvide og grønne peberkorn er frugter fra en tropisk lian-plante, Piper Nigrum.

Bukkehornsfrø er frø fra almindelig bukkehorn fra ærteblomst-familien (ikke natskyggefamilien), hvorimod planten med det næsten identiske navn, “almindelig bukketorn” er en giftig natskygge-plante, hvis små frugter markedsføres under navnet goji-bær.

Tak til Frede Damgaard for at gøre opmærksom på fejlen.

Bemærk: Både peberfrø og bukkehornsfrø (fenugreek) udelukkes dog, af andre grunde, i den palæo-autoimmune protokol (AIP).


#4 Mælk, ost, fløde og yoghurt

– Mælkeprodukter af alle slags. Og det handler IKKE bare om laktose…

Der er nogle problemstillinger i forhold til mælk og mejeriprodukter, som man skal være opmærksom på, hvis man har en autoimmun sygdom, forklarer Pia Norup, idet mælk er en “meget hyppig årsag til fødevarereaktioner”, som kan udløse immunforsvaret til at overreagere.

“Der er påvist en øget mængde inflammations-markører hos mennesker, der drikker meget mælk.”

Proteinerne i mælkeprodukter volder problemer: Mest kendt er proteinet kasein, “som man kan udvikle regulær allergi overfor”, skriver hun og pointerer at alle mælkeprodukter indeholder mælkeprotein: mælk, ost, yoghurt, kefir og alle andre mælkeprodukter. Bare spor af kasein i maden, kan fremkalde en reaktion: “Symptomerne på en allergisk reaktion overfor kasein vil f.eks. være kløe i mund og svælg, slim i hals og næse, snue og forkølelsessymptomer, hævelse af tungen og i halsen, diarré og udslæt.”

Et andet vigtigt problem ved mælk i forhold til autoimmunitet er et nedbrydningsprodukt fra laktose, som kan give oxidativt stress og kronisk inflammation, fremme aldringsprocesserne, mindske knogletæthed og muskelmasse, forklarer Pia og henviser til forskning som viser at på trods af sit høje kalkindhold kan mælk have en “nedbrydende effekt på knoglevævet, så man får mindre knogletæthed.”

Anden forskning sætter indtagelse af mælk i sammenhæng med autoimmun sygdom, blandt andet “forekomsten af sclerose og type 1-diabetes.” Dette hænger ifølge Pia Norup sammen med at immunsystemet forveksler proteinet i mælk med vores egne celler.

Du kan læse mere om Pia Norups tilgang til at modvirke kronisk sygdom med kost, motion og livsstil i hendes bog, ‘Kronisk Sund‘, som du finder her.


PS: Hvis artiklen var brugbar for dig vil den måske også være det for andre i dit netwærk. Del den på Facebook eller Google+, det hjælper både os og dem du deler den med.

*
Har du husket at tilmelde dig?
Få vores månedsbrev med ny viden og
andre autoimmunes erfaringer
direkte i din inbox.
*

Tilmeld dig her...

* Det er gratis og vi spammer ikke.